Solceller på taget af et enfamiliehus kræver som regel ikke byggetilladelse, når panelerne følger tagets hældning og holder sig inden for tagfladen – men lokalplan, fredning, stativer over 1 meter og anlæg på jorden ændrer billedet. Overskudsstrømmen afregnes i dag øjeblik for øjeblik (afregningsgruppe 3), du kan sælge for 7.000 kr. om året skattefrit, og der er ikke noget direkte statstilskud til private solceller i 2026. Her får du reglerne for taget, elnettet og skatten, og hvad du skal have styr på, hvis solcellerne skal op sammen med et nyt tag.

Byggetilladelse: hvornår må du bare sætte solceller op?

Reglen om, at solceller ikke kræver byggetilladelse, gælder anlæg, der ikke ændrer tagets konstruktion eller brandforhold. Skiftes tagbelægningen samtidig, eller skal spærene forstærkes, er det tagarbejdet, der afgør sagen – se guiden til nyt tag. Uanset tilladelse skal anlægget registreres i BBR, og kommunen kan kræve antirefleksbehandlede paneler, hvis naboer generes af blænding.

Elnettet: autoriseret installatør og tilmelding

• Tilslutningen fra inverter til eltavle og til elnettet skal udføres af en autoriseret elinstallatør. Panelerne og stativet må en tagdækker eller du selv montere, men strømmen må ikke.
• Anlægget skal tilmeldes netselskabet, før det tændes, og måleren skal kunne registrere både køb og salg (den fjernaflæste måler kan det). Netselskabet melder anlægget til Energinets stamdataregister.
• Der er ikke længere et loft på 6 kW for private anlæg; størrelsen sættes efter forbrug, tagflade og det, netselskabet kan tilslutte i området.
• Batteri kræver ingen særskilt tilladelse, men skal med i tilmeldingen, og brandmyndighederne anbefaler placering i et ventileret rum væk fra flugtveje.

Afregning: sådan sælges overskudsstrømmen

Alle nye private anlæg afregnes i gruppe 3, øjebliksafregning: strømmen skal bruges i samme sekund, den produceres; det, du ikke bruger, sælges automatisk til din elleverandør til den aktuelle spotpris minus et gebyr. Timeafregningen (gruppe 2), hvor produktionen kunne modregnes inden for samme time, er afskaffet for nye anlæg, og den gamle årsbaserede nettoafregning (gruppe 6) findes kun for anlæg tilmeldt før 2013. Det gør økonomien afhængig af, hvor meget du selv bruger, mens solen skinner – derfor vokser interessen for batterier og for at flytte forbrug (varmepumpe, elbil, vaskemaskine) til dagtimerne.

Skat: 7.000 kr. skattefrit om året

Private solcelleejere bruger den skematiske ordning: salg af el for op til 7.000 kr. om året er skattefrit, og af det, der ligger over, skal 60 % skrives i rubrik 20 på årsopgørelsen. Sælger du for 8.300 kr., er 1.300 kr. over bundfradraget, og 780 kr. bliver skattepligtige. Ejer I anlægget flere (fx et ægtepar), har hver sit bundfradrag. Eget forbrug er skattefrit, og du kan ikke afskrive anlægget – den regnskabsmæssige ordning er lukket for anlæg købt efter 19. november 2012. Renter på et lån til anlægget kan trækkes fra som andre renter.

Tilskud og fradrag i 2026

• Direkte statstilskud: Der er ikke noget tilskud til private solceller på eget tag i 2026. De puljer, der findes, retter sig mod etageejendomme og større anlæg.
• Håndværkerfradrag: Det genindførte grønne håndværkerfradrag giver fradrag for arbejdslønnen ved installation af solceller – i 2025 op til 8.600 kr. pr. person. Tjek de aktuelle satser og betingelser på skat.dk, inden du regner det med.
• Elafgift: Strøm, du selv producerer og bruger, er fritaget for elafgift – det er den største 'støtte', og den kræver, at forbruget ligger i dagtimerne.
• Kommunale ordninger: Enkelte kommuner og forsyninger tilbyder rådgivning eller lån, ikke kontanttilskud.

Hvad et anlæg koster i dag, og hvornår det tjener sig hjem med øjebliksafregning, står i tagberegnerens prisguide til solceller – og du kan regne på dit eget tag i solcelleberegneren.

Solceller sammen med nyt tag: det tekniske

Det billigste tidspunkt at få solceller er, når taget alligevel skiftes: stilladset står der, undertaget er nyt, og monteringsbeslagene kan sættes i lægterne, før belægningen kommer på. Så slipper du også for at få boret i et gammelt tag, hvis undertag måske kun har 10 år tilbage – tjek det i guiden til udskiftning af undertag. Vælg mellem:

• Paneler oven på taget på skinner og beslag: passer til tegltag, betontag og ståltag; beslagene skal passe til belægningen, og der skal være plads til luft under panelerne.
• Integrerede solceller – solcelletagsten eller et samlet solcelletag – erstatter belægningen på en del af taget og holder sig inden for lokalplanens krav om tagmateriale i flere kommuner; se priser og typer i solcelletagsten og solartag.
• Fladt tag og tagpap: paneler på ballaststativer uden at bore, typisk under 1 meter i højden, så byggetilladelse undgås – se solceller på tagpap og priserne på fladt tag.
• Eternittag med asbest: der må ikke bores eller skrues i plader fra før 1988; skift taget først – reglerne står i asbesttag og regler.

Tagets bæreevne skal kunne tage 12–20 kg pr. m² ekstra, og gitterspær fra 1960'erne og 70'erne bør vurderes af en ingeniør eller tømrer, før panelerne kommer op; se de forskellige tagkonstruktioner. Skal der samtidig ovenlysvinduer i taget, planlægges panelfeltet uden om dem.

Tjekliste før du bestiller

1. Slå din ejendom op i lokalplanen og på fredningsregistret; spørg kommunen, hvis planen nævner tagmaterialer eller reflekser.
2. Få tagets restlevetid vurderet – undertag og belægning skal holde mindst lige så længe som panelerne (25–30 år).
3. Bed om tilbud, hvor paneler, inverter, montering, elinstallatør og tilmelding til netselskabet står hver for sig.
4. Planlæg forbruget: varmepumpe, elbil og hvidevarer i dagtimerne er det, der får gruppe 3-afregningen til at hænge sammen.
5. Aftal, hvem der registrerer anlægget i BBR og hos netselskabet – det er installatørens opgave, men dit ansvar.

Kilder

Reglerne om byggetilladelse, højde og stativer følger bygningsreglementet BR18 og kommunernes vejledninger om solceller (bl.a. Allerød Kommunes solcelleportal); afregningsgrupperne følger Energinet og netselskabernes kundeinformation; skattereglerne følger skat.dk's vejledning om solceller og andre vedvarende energianlæg (bundfradrag 7.000 kr., 60 % i rubrik 20); tilskud og håndværkerfradrag følger Bolius' oversigt over regler for tilskud og beskatning af solcelleanlæg. Opdateret september 2026.